Lægerne Bagsværd Nord
Leander, Nielsen og Sederberg-Olsen
Speciallæger i Almen Medicin
Tlf. 44 98 50 00
Vadstrupvej 35 D, 1. sal - 2880 Bagsværd - Fax 44985007
Åbningstider: man-ons 8-15 tors 8-17.30 fre 8- 13. Konsultation efter aftale.
Telefontider: Sygeplejerske 8-9:30 Sekretær 8-12
Graviditet:
Vi foretager forebyggende graviditetsundersøgelser. Man skal selv bestille tid til disse undersøgelser.
Indledende graviditets-undersøgelse: foretages i graviditetsuge 8-10 hos en af vores sygeplejersker.
Der tages blodprøver og udfyldes vandre- og svangrejournal. Undersøgelsen bookes telefonisk via vores sekretær. Vær opmærksom på at der er afsat ekstra tid til denne undersøgelse. Husk derfor at afmelde tiden hvis du er forhindret, så vi kan anvende tiden til andre patienter.
1. graviditetsundersøgelse: foretages i graviditetsuge 9-11 hos en af lægerne.
Her vil vi fortælle om blodprøvesvarene, færdiggøre vandre- og svangrejournal og følge op på den indledende graviditetsundersøgelse.
2. graviditetsundersøgelse: foretages i graviditetsuge 24 hos en af lægerne.
Her vil vi undersøge dig, høre hvordan det går og lytte til barnets hjertelyd.
3. graviditetsundersøgelse: foretages i graviditetsuge 32 hos en af lægerne.
Her vil vi undersøge dig, høre hvordan det går og lytte til barnets hjertelyd.
8- ugers undersøgelse: foretages 2 måneder efter du har født.
Her hører vi, hvordan det går, taler med dig om prævention, knibeøvelser, søvn og du vil muligvis få foretaget en gynækologisk undersøgelse.